Projekter med fokus på udvikling

Her får du et indblik i mine projekter og den proces, der ligger bag. Jeg viser ikke kun det færdige resultat, men også hvordan jeg arbejder mig frem til en løsning fra den første problemstilling og målgruppe til research, idéudvikling, designvalg, min rolle og det endelige resultat.

Vil du lære mere om personen bag projekterne?

Natur maleri fra Katrine Bavnshøj
Eget personlige værk

Vigtigheden af refleksion

Projekterne lærte mig især vigtigheden af at tage udgangspunkt i brugerens faktiske behov frem for egne antagelser. Brugertestene gav konkrete indsigter, som kunne bruges til at forbedre både design og brugeroplevelse.

Hvis jeg skulle arbejde videre med projekterne, ville jeg skabe større sammenhæng mellem Frirummet og den eksisterende hjemmeside for at sikre en tydelig visuel identitet. Til eksamensprojektet ville jeg desuden prioritere korrektur og den tekniske kvalitet højere for at undgå de fejl, der opstod.

Jeg tager især en mere brugercentreret tilgang med videre, hvor research, tests og dialog med afsenderen bruges aktivt gennem hele processen. Derudover vil jeg fremover afsætte mere tid til teknisk gennemgang og kvalitetssikring inden aflevering.

Katrine Bavnshøj med lærred

Mine fritids projekter

Denne sektion indeholder malerier jeg selv har lavet i min fritid for enden mig selv, mine venner eller familie.

Efter mange år med at male er det gået op for mig, at de flotteste malerier ofte kommer af tålmodighed. Når jeg maler, har jeg en tendens til at ønske at gøre værket færdigt så hurtigt som muligt, men det er ikke altid muligt. Nogle gange er det nødvendigt at tage et skridt tilbage og få lidt afstand til maleriet. At lade projektet stå i dagevis, og nogle gange uger, giver mig mulighed for at reflektere over det næste skridt frem for at skynde mig videre i processen.

Derudover har det hjulpet mig meget at søge input fra familie eller venner og få et ekstra perspektiv på maleriet. De malerier, jeg er blevet mest tilfreds med, har ofte taget længst tid og krævet mest tålmodighed, nogle har taget op til fem måneder at færdiggøre.

Scroll to Top